Skip to main content

Hvordan fungerer undervisningen?

Vi følger den lovpligtige undervisning i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen, dvs. at der en teoretisk del og en praktisk del som følges ad.

Teoriundervisningen består at min. 29. lektioner i teori, vi tilbyder selvfølgelig mere hvis du skulle have brug for det, uden ekstra beregning.

Hos os går du som udgangspunkt til teori 1 gang om ugen. I alt 8 gange.

Undervisningen er personlig og foregår som tavleundervisning. Her kan vi få en god dialog om tingene og udruster dig/jer til at blive sikre bilister.

Det vigtigste for os er du ikke bare består teoriprøven, men at du også lærer at forstå de vanskeligheder der kan forekomme i trafikken og ikke mindst at du føler dig rustet til at køre bil. Den praktiske del foregår mellem teoridagene.

Køretimerne planlægger vi i fællesskab fra gang til gang.

  • Første gang du skal køre bil, foregår det på manøvrebanen (kravlegård) 4 lektioner.
  • Derefter skal du køre på alm. vej - 16 lektioner.
  • Kørelektioner vil for de fleste vedkommende være dobbelt lektioner (2 x 45 min.).
  • Motorvejskørsel, her skal du regne med længere tid - evt. at du er sammen med 1-2 andre elever.
  • Sidst i forløbet skal du på KTA - køreteknisk anlæg ved Haderslev (herunder også glatbane).

Hvornår kan jeg starte på kørekort?

  • Du kan tidligst starte på kørekort 3 måneder før du fylder 17 år
  • Du kan tidligst gå til teoriprøve 1 måned før du fylder 17 år
  • Du kan tidligst gå til køreprøve den dag du fylder 17 år.
Skolevogn med manuel gear
Skolevogn med automat gear